Loading...
Please wait, while we are loading the content...
Similar Documents
De nye konsulenter og deres holdninger til økologisk jordbrug
| Content Provider | Semantic Scholar |
|---|---|
| Author | Rasmussen, Jesper Kaltoft, Pernille |
| Copyright Year | 2002 |
| Abstract | Holdninger er vigtige, selvbekraeftende og konservative Nogle holdninger er overfladiske, mens andre er dybe, da de er kaedet sammen med basale vaerdier hos det enkelte menneske. Det er de dybere holdninger, vi beskaeftiger os med i det folgende. Denne type holdninger har betydning for hvordan vi oplever og forstar verden, og hvordan vi handler. Holdningerne og vaerdierne hjaelper os med at finde sammenhaeng og mening i tilvaerelsen, og de far os til at fole harmoni mellem det vi opfatter som rigtigt, og det vi gor. Holdninger er selvbekraeftende, fordi vi har behov for at opleve sammenhaeng mellem oplevelse, forstaelse og handling. De dybe holdninger er konservative, fordi vi ikke kan aendre dem fra den ene dag til den anden. Dette er godt, fordi vi ville komme i konflikt med os selv og omverdenen, hvis vi hyppigt skiftede holdninger, og det er darligt, fordi holdninger kan vaere uhensigtsmaessige og haemme en god udvikling. Kortlaegning af de nye konsulenters holdninger Der er ingen, som har kortlagt konsulenters holdninger til okologisk jordbrug, eller holdningernes betydning for radgivningen. Vi har derfor valgt at tegne et billede af de holdninger, som praeger de studerende, nar de forlader Landbohojskolen. Dette billede er sammensat af to dele. En beskrivelse af det undervisningsmiljo, som de uddannes i, og en sporgeskemaundersogelse. Undervisningskulturen pa Landbohojskolen Nyuddannede kandidater er i vid udstraekning praeget af den naturvidenskabelige grundholdning, der ofte praesenteres som haevet over det den ogsa er - en holdning. Verden soges beskrevet og forstaet objektivt, og det er sakaldt vaerdifri viden, der betragtes som altafgorende i undervisningen. Holdningssporgsmal fortraenges fra de sammenhaenge, hvor de over indflydelse. Det kan vaere sporgsmal om hvad der er vigtig viden, hvordan denne viden kan og bor anvendes, og hvilken samfundsudvikling den understotter. Da vi ikke laengere lever i en verden, hvor det er indiskutabelt, hvad der er godt eller skidt, er det vigtigt at fa koblet et bredere perspektiv pa undervisningen, end den som den naturvidenskabelige grundholdning levner plads til. Dette kan gores pa to mader. Ved at styrke undervisningen i etik og videnskabsteori og/eller ved at integrere holdningsaspekter i den faglige undervisning. Det er isaer forstnaevnte metode, som har vundet indpas pa Landbohojskolen. I de senere ar er den valgfrie undervisning i etik og videnskabsteori saledes blevet styrket, og det er nu besluttet at gore den obligatorisk for alle studerende. Den anden strategi, hvor holdningsaspekter integreres direkte i den faglige undervisning er sjaelden, men den er taget op pa kurserne i okologisk jordbrug, hvor de studerende traenes i at analysere hvor og hvordan holdninger gor sig gaeldende i forhold til det faglige. Berettigelsen af selvstaendige kurser i okologisk jordbrug er lobende til debat pa Landbohojskolen. Kursernes berettigelse er blandt andet, at de traener de studerende i at arbejde med tvaerfaglige problemstillinger i relation til okologisk jordbrug og laerer dem at forholde sig til det okologiske jordbrugs visioner, principper og praksis i et overordnet baeredygtighedsperspektiv. Mange finder imidlertid at den almene undervisning er daekkende for alle typer jordbrug og bestraebelser pa baeredygtighed. Et flertal af de studerende som onsker at blive konsulenter vaelger almene kurser frem for de okologiske. Holdningsundersogelse pa Landbohojskolen En ny undersogelse (Rasmussen & Kaltoft, 2002) viser, at der bade findes positive og negative holdninger til okologisk jordbrug repraesenteret pa Landbohojskolen. Negative holdninger fremkommer, nar man ikke ser meningsgivende sammenhaenge mellem det, som det okologiske jordbrug star for, og det der fremmer en god udvikling. Dette misforhold gor, at man foler modvilje, ubehag eller maske endog aggressivitet i forhold til okologisk jordbrug. Positive holdninger fremkommer, nar man netop finder meningsgivende sammenhaeng mellem det okologiske jordbrug, og det der skal til for at fremme en god udvikling. Blandt savel undervisere som studerende findes hele spektret af holdninger til okologisk jordbrug, fra staerkt negative til staerkt positive. De studerende som tager kurser i okologisk jordbrug, er generelt positive overfor okologisk jordbrug, og det er kun fa, som er meget negative. Dette er maske ikke sa overraskende, da kurserne netop vedkender sig at have en kritisk og konstruktiv tilgang til okologisk jordbrug og derfor repraesenterer en positiv holdning til okologisk jordbrug. Mere overraskende er det, at nogle af de almene kurser, som praesenterer sig som holdningsneutrale og hylder den vaerdifri tilgang til fagligheden, rekrutterer studerende med staerke negative holdninger til okologisk jordbrug. Blandt disse kurser er nogle centrale produktionsorienterede kurser, som anses for mere eller mindre obligatoriske for de studerende, som onsker at blive planteavlskonsulenter. Pa disse kurser havde de studerende endog meget negative holdninger til okologiske jordbrug. De mest positive havde holdninger, der svarede til de mest negative blandt dem som valgte kurser i okologisk jordbrug. Dem som havde de mest negative holdninger var aggressive overfor okologisk jordbrug og havde svaert ved at diskutere dets berettigelse. Pa de pagaeldende kurser var de studerende som gennemsnit mere negative overfor okologisk jordbrug, end dem som arbejdede i den agro-kemiske branche i USA i begyndelsen af 90'erne. Sa staerke holdninger indebaerer blandt andet en klar afvisning af landbrugets miljoproblemer. I undersogelsen havde kvindelige studerende klart mere positive holdninger til okologisk jordbrug end mandlige, og der var meget klar overvaegt af kvindelige studerende pa kurserne i okologisk jordbrug og klar overvaegt af mandlige studerende pa de klassiske planteavlskurser Undersogelsen synes saledes at vise, at de studerende som satser pa konsulentjobs inden for planteavl er mere negative overfor okologisk jordbrug end deres medstuderende. Det tyder ogsa pa, at de er mere negative end hortonomstuderende og veterinaerstuderende, som ogsa indgik i undersogelsen. Konsekvenserne Erfaringerne viser, at der er mange, der er sluppet godt fra at have kastet sig ud i jobs med tilknytning til okologisk jordbrug uden pa forhand at have meget positive holdninger til det. Dette taler for, at holdningerne maske ikke er sa vaesentlige, som man kunne tro. Det er givetvis meget fa, der vaelger at arbejde med okologisk jordbrug, hvis de har staerke negative holdninger til det. Det vil de sandsynligvis slet ikke kunne klare, uden at skabe konflikter i dem selv eller deres omgivelser. I ovennaevnte undersogelse indgik en lille gruppe okologikonsulenter som referencegruppe. Ingen af disse havde staerke negative holdninger til okologisk jordbrug. Med negative holdninger til okologisk jordbrug har man svaert ved at finde mening og logik i de ideer og principper, som ligger til grund for okologisk jordbrug, og man vil opleve en indre konflikt ved at skulle identificere sig med dem. En sadan holdningsmaessig konflikt vil typisk blive lost pa to mader. Der kan ske en holdningsaendring, det der ofte kaldes "indre omlaegning", eller der kan ske en udskillelse, hvor det der skaber konflikt fortraenges. Det vil sige, at der ensidigt vil blive fokuseret pa det der synes renset for holdninger, og som forekommer almengyldigt pa tvaers af dyrkningsretning, det faktuelt faglige. Herved losrives fagligheden og radgivning fra det okologiske jordbrugs egenlogik. Hvorvidt dette er til gavn for den okologiske landmand og det okologiske jordbrug er tvivlsomt, men i hvor hoj grad det er en ulempe ma vaere op til diskussion. Reference Rasmussen, J & Kaltoft, P (2002) Quantitative assessment of alternative versus conventional attitudes in higher agricultural education. Biological Agriculture & Horticulture (accepted) |
| File Format | PDF HTM / HTML |
| Alternate Webpage(s) | http://orgprints.org/450/2/Jesper_okokongres2002.pdf |
| Language | English |
| Access Restriction | Open |
| Content Type | Text |
| Resource Type | Article |
